FAQ Ændringer, der gælder fra og med den 1. oktober 2017

Dette FAQ-afsnit er udarbejdet på grundlag af spørgsmål, som vores brugere tidligere har indsendt til vores informationscenter.

Spørgsmålene og svarene på denne side er opdelt i fire sektioner: information og ressourcer, afskaffelse af kravet om grafisk gengivelse, certificeringsmærker og procedureændringer.

Vi opfordrer brugere til at gå ind på vores hovedhjemmeside for at læse mere om ændringerne.

Fra og med den 1. oktober vil retningslinjerne for varemærker fra EUIPO være fuldt opdateret og dermed afspejle de ændringer, der vil gælde, og som er et resultat af den lovgivningsmæssige reformproces.

Hvis du har yderligere spørgsmål, eller hvis du har brug for flere oplysninger om de ændringer, der vil gælde fra og med den 1. oktober, kan du kontakte os her.

• Information og ressourcer

• Hvor kan jeg finde en oversigt over de vigtigste ændringer, der vil gælde fra og med den 1. oktober 2017?

  Vi har udarbejdet en webstedssektion med oplysninger om de vigtigste ændringer (herunder procedureændringer, afskaffelse af kravet om grafisk gengivelse og EU-certificeringsmærker), som kan findes her. Fra og med den 1. oktober 2017 vil vores retningslinjer for undersøgelse, der er fuldt opdaterede og afspejler ændringerne, være tilgængelige.

• Hvor kan jeg finde de relevante lovtekster?

  Lovtekster om EU-varemærket

• 
  Afskaffelse af kravet om grafisk gengivelse og varemærketyper

• Hvad betyder afskaffelsen af kravet om grafisk gengivelse rent praktisk?

  Afskaffelsen af kravet om grafisk gengivelse betyder, at visse typer af varemærker, der udelukkende kan gengives i elektronisk format (f.eks. multimediemærker), nu accepteres. Det betyder også, at EU-varemærker, der ikke er visuelle (lydmærker), eller som omfatter levende billeder (bevægelsesmærker), er blevet lettere at registrere ved hjælp af elektroniske gengivelseshjælpemidler i stedet for at være afhængige af grafik. Der er flere krav, som stadig skal opfyldes ved gengivelsen af et EU-varemærke. Gengivelsen skal have en form, der bruger alment tilgængelig teknologi, der kan gengives i registret på en klar, præcis, selvstændig, let tilgængelig, let forståelig, varig og objektiv måde. Endvidere er prøver eller prøvemateriale ikke tilladt.

  Så hvis den kendte teknik for eksempel nogensinde tillader, at ansøgninger om lugte indgives ved hjælp af "alment tilgængelig teknologi", kan kategorien "andre" anvendes til sådanne mærker. Dette vil dog næppe ske i den nærmeste fremtid. Derfor vil afskaffelsen af grafisk gengivelse ikke have stor indvirkning på sådanne ansøgninger.

• Hvilke nye "typer" varemærker er der?

  Gennemførelsesforordningen til varemærkeforordningen fastsætter særlige regler og krav til de mest populære typer af varemærker, nemlig:

  VAREMÆRKETYPER
  Ord	Farve (enkelt og kombination)
  Figur	Lyd
  Vareudstyr	Bevægelse
  Position	Multimedie
  Mønster	Hologram

  Kun én type er helt ny, nemlig multimediemærket, som defineres som "et varemærke, der består af eller bliver til en kombination af billede og lyd". De andre ovenstående typer omfatter mærker, der stadig har samme definition (f.eks. figur- og lydmærker), og andre, der tidligere har tilhørt bredere kategorier (f.eks. mønstermærker), og 3D-mærker nu hedder "vareudstyrsmærker".

  Varemærketyperne samt de tekniske krav til registrering af dem (registreringsformaterne) kan ses på vores websted, og fra og med den 1. oktober vil vores værktøj til e-registrering være opdateret, så det afspejler alle varemærketyperne.

• Kan jeg registrere en farve til et figurmærke?

  Nej. Fra og med den 1. oktober 2017 accepterer EUIPO ikke varemærkebeskrivelser af figurmærker. Ligeledes vil farveangivelse ikke blive taget i betragtning til europæiske figurmærker, og de vil ikke spille nogen rolle i ansøgningsprocessen. Dette er i overensstemmelse med ideen ved afskaffelsen af kravet om grafisk gengivelse om, at "hvad du ser, er hvad du får", hvilket har til formål at gøre varemærkeoplysningerne i EU-varemærkeregistret mere tydelige, tilgængelig og lettere at søge efter.

  Ligesom nogle lande kræver en skriftligt farveangivelse med henblik på at påberåbe sig prioritet, vil EUIPO stille et valgfrit felt til rådighed i e-ansøgningsformularen, hvor der kan angives farver. Denne beskrivelse vil være synlig i varemærkeansøgningsformularen, således at brugerne kan bruge det i de pågældende lande, men den vil hverken blive undersøgt af EUIPO eller blive tilføjet til EU-varemærkeregistret.

• Er det obligatorisk at henvise til en farvekode i gengivelsen af et farvemærke (enkelt eller kombination)?

  Ja. Fra den 1. oktober 2017 kræves der for et varemærke, der udelukkende består af en enkelt farve eller en kombination af farver, en gengivelse af farven og en henvisning til en alment anerkendt farvekode, såsom Pantone, Hex, RAL, RGB eller CMYK.

• Hvilken rolle spiller beskrivelsen i forbindelse med farvekombinationsmærker?

  Et varemærke, der udelukkende består af en kombination af farver (uden konturer), skal indeholde en gengivelse af farvekombinationen, der viser den systematiske placering af farvekombinationen på en ensartet og forudbestemt måde. Der kan også vedlægges en nærmere beskrivelse af den systematiske disponering af farverne. Denne beskrivelse skal dog være i overensstemmelse med gengivelsen og må ikke udvide dets anvendelsesområde.

• Hvordan kan jeg gengive et lydmærke efter den 1. oktober 2017?

  Der er to måder at gøre dette på: ved hjælp af en lydfil, der gengiver lyden, eller ved hjælp af en nøjagtig gengivelse af lyden i nodeskrift. Andre former for gengivelse, herunder sonografiske afbildninger, beskrivelse af lyden med ord eller lydmalende ord accepteres ikke. Yderligere oplysninger om de tekniske krav til ansøgninger om lydmærkeregistrering kan findes her.

• Hvilke typer af mærker kræver en beskrivelse?

  Det er ikke længere obligatorisk at tilføje en beskrivelse til nogen som helst form for varemærke. Det forbliver dog valgfrit at indgive en beskrivelse til positionsmærket, mønstermærket, farvemærket (kombination) og bevægelsesmærket. Den skal være i overensstemmelse med gengivelsen og må ikke udvide dets anvendelsesområde.

• 
  EU-certificeringsmærker

• Hvad er et EU-certificeringsmærke, og hvem kan registrere et?

  Certificeringsmærket er en tredje form for EU-varemærke, som for nyligt blev etableret i forordningen om EU-varemærker. De to andre typer er det individuelle varemærke og kollektivmærket.

  Et certificeringsmærke angiver, at varer og tjenesteydelser overholder visse kontrollerede kvalitetsstandarder, der er fastsat i et dokument kaldet "bestemmelser for anvendelse", som skal indgives sammen med mærket.

  EU-certificeringsmærket kan bruges af enhver offentlig eller privat enhed, der overholder bestemmelserne for anvendelse. Indehavere af denne form for mærke må dog ikke føre virksomhed, der involverer levering af varer eller tjenesteydelser af den type, som er certificeret af mærket, og ejeren skal indgive en erklæring om, at dette krav overholdes.

  Et EU-certificeringsmærke koster 1 500 EUR ved elektronisk ansøgning. Du kan finde flere oplysninger om EU-certificeringsmærker på vores tilegnede webstedssektion.

• Hvad er forskellen på et EU-kollektivmærke og et EU-certificeringsmærke?

  EU-kollektivmærket angiver, at de varer eller tjenesteydelser, som mærket beskytter, stammer fra medlemmer af en sammenslutning og kun må benyttes af dem.

  EU-certificeringsmærket er derimod frit tilgængeligt for enhver, der overholder bestemmelserne for anvendelse.

  Nedenstående tabel opsummerer de væsentligste forskelle mellem individuelle mærker, kollektivmærker og certificeringsmærker.

  	Certificeringsmærke	Kollektivmærke	Individuelt mærke
  Formaliteter	Ansøges udtrykkeligt om som sådan Bestemmelser for anvendelse	Ansøges udtrykkeligt om som sådan Bestemmelser for anvendelse	Hvis ikke ansøgt om som certificerings-/kollektivmærke
  Berettigelse	Fysiske personer Juridiske personer Ansøgeren må ikke udøve en erhvervsvirksomhed, der omfatter levering af varer og tjenesteydelser af den type, som er certificeret af mærket	Visse foreninger Juridiske personer i offentlig ret (fysiske personer undtaget)	Fysiske personer Juridiske personer
  Undersøgelse med hensyn til absolutte hindringer for registrering	Yderligere krav Geografisk oprindelse kan ikke certificeres*	Yderligere krav Art. 7, stk. 1, litra c, undtagelse om geografisk oprindelse	Hele artikel 7
  Anvendelse	Ejet af indehaveren Anvendes af certificerede virksomheder og enkeltpersoner	Ejes af en sammenslutning Anvendes af medlemmer	Ejes og benyttes normalt af indehaveren
  Funktion	Skelner mellem varer og tjenesteydelser, som er certificeret af indehaveren, og ikkecertificerede​varer og tjenesteydelser	Udmærker varer og tjenesteydelser fra medlemmernes sammenslutning	Angiver den handelsmæssige oprindelse
  Gebyrer	1 500 EUR (hvis ansøgningen sker online) for den første klasse, 50 EUR for den anden klasse og 150 EUR for hver efterfølgende klasse	1 500 EUR (hvis ansøgningen sker online) for den første klasse, 50 EUR for den anden klasse og 150 EUR for hver efterfølgende klasse	850 EUR (hvis ansøgningen sker online) for den første klasse, 50 EUR for den anden klasse og 150 EUR for hver efterfølgende klasse

  * I henhold til artikel 83 i forordningen om EU-varemærker vil et EU-certificeringsmærke ikke kunne skelne mellem certificerede varer eller tjenesteydelser med hensyn til deres geografiske oprindelse.

• Hvornår kan jeg søge om et EU-certificeringsmærke?

  Der kan søges på ethvert tidspunkt efter kl. 00:00 centraleuropæisk sommertid (CEST) den 1. oktober 2017.

• Kan jeg konvertere et kollektivmærke til et certificeringsmærke?

  Nej. Hverken forordningen om EU-varemærker eller den afledte lovgivning giver mulighed for at konvertere kollektivmærker til certificeringsmærker, hvis ansøgningsdatoen for kollektivmærket ligger før den 1. oktober 2017, og derfor kan EUIPO ikke acceptere nogen anmodninger om at ændre varemærkearten.

• Findes der en vejledning om kravene om og processerne i forbindelse med at opnå beskyttelse under et EU-certificeringsmærke?

  Artikel 17 i gennemførelsesforordningen om EU-varemærker fastsætter indholdet af bestemmelserne for anvendelse af EU-certificeringsmærker.

• 
  Procedureændringer

• Hvordan kan jeg anmode om behandling af opnået fornødent særpræg som en subsidiær påstand?

  Opnåelse af fornødent særpræg som et subsidiært krav er nyt i artikel 2, stk. 2 af gennemførelsesforordningen og har til formål at lade ansøgeren anvende sin klageret med hensyn til "fornødent særpræg i sig selv", før denne skal bevise fornødent særpræg opnået gennem brug. Fra den 1. oktober 2017 kan dette gøres enten via ansøgningen om et EU-varemærke, eller senest som svar på den første indsigelse. Det kan ikke ske for første gang foran appelkamrene. E-ansøgningsformularen giver også ansøgere mulighed for at markere "opnået fornødent særpræg" som en subsidiær påstand.

• Hvornår skal jeg indgive en påberåbelse af prioritet?

  På og efter den 1. oktober 2017 skal påberåbelser af prioritet indgives på samme dato som ansøgningen om EU-varemærket. Såfremt det er påkrævet, skal den dokumentation, der understøtter erklæringen, indgives senest tre måneder efter ansøgningsdatoen. Hvis denne dokumentation ikke forefindes på et af EUIPO's sprog, er det desuden nu valgfrit for EUIPO, om det vil anmode om, at teksten oversættes. Ansøgere bør også være opmærksomme på, at på og efter den 1. oktober 2017 vil påberåbelser af prioritet ikke længere blive undersøgt dybdegående i ansøgningsstadiet. På dette tidspunkt vil EUIPO kun undersøge, om alle formelle krav er opfyldt, dvs. nummer, dato og land for den påståede første ansøgning, og adgangen til​officielle onlinekilder, der kan bekræfte prioritetsoplysningerne (eller indgivelse af prioritetsdokumenter og oversættelser).

  Det nuværende krav om at indgive en kopi af den relevante registrering med certificering af den kompetente myndighed er blevet ophævet, og i artikel 6 i gennemførelsesforordningen kræves der nu blot, at "en kopi af den relevante registrering" indsendes. I henhold til artikel 39 i forordningen om EU-varemærker [tidligere artikel 34 i forordningen om EU-varemærker] havde den administrerende direktør dog allerede lempet kravene til den relevante dokumentation. Derfor er der ikke sket nogen egentlig ændring i praksis vedrørende prioritetsrækkefølgen.

• Hvilke online kilder accepterer EUIPO?

  EUIPO anerkender alle EU's nationale og regionale IP-kontorers databaser. TMview accepteres som en portal, hvorigennem der opnås adgang til de nationale kontorer. Til geografiske betegnelser kan indsigere og ansøgere om annullering ansøgere nu benytte EU's databaser (f.eks. E-Bacchus, E-Spirits og E-Door). Det er tilstrækkeligt at angive generelle henvisninger til sådanne databaser og kilder, og brugen af direkte hyperlink er valgfri.

• Har EUIPO's sprogordning ændret sig?

  Nej. En ansøgning om et EU-varemærke kan fortsat indgives på et af de officielle EU-sprog som første sprog. Desuden skal der angives et andet sprog blandt kontorets fem sprog: engelsk, fransk, tysk, italiensk eller spansk. Denne sprogordning gælder under hele ansøgnings- og undersøgelsesproceduren frem til registreringen, med undtagelse af indsigelser og supplerende anmodninger. En indsigelse eller anmodning om annullering kan indgives:

  • på foranledning af indsigeren/ansøgeren om annullering på EU-varemærkeansøgningens første sprog eller det andet sprog, hvis første sprog er en af kontorets fem arbejdssprog
  • på det andet sprog, hvis det første sprog ikke er et af kontorets arbejdssprog.
• Hvad er de nye krav til og standarder for oversættelse?

  Fra og med den 1. oktober 2017 kan de fleste typer af beviser fortsat indgives på et hvilket som helst officielt EU-sprog. Hvor det anvendte sprog i underbyggende beviser (undtagen certifikater vedrørende ansøgning, registrering og fornyelse eller relevante lovbestemmelser) ikke er proceduresproget, vil der nu kun blive krævet en oversættelse på kontorets anmodning – på egen foranledning eller efter begrundet anmodning fra den anden part. Bevis for opnået fornødent særpræg eller renommé ville falde ind under denne kategori.

  Dog skal underbyggende beviser (certifikater vedrørende ansøgning, registrering og fornyelse eller relevante lovbestemmelser) stadig indsendes på proceduresproget (eller oversat til dette sprog) inden for den fastsatte frist for underbygning.

  Derudover er standarden for oversættelse i artikel 25 i gennemførelsesforordningen mindre krævende end tidligere. Hvis en part har tilkendegivet, at kun dele af dokumentet er relevante, kan oversættelsen begrænses til disse dele.

  Disse ændringer giver brugerne af EU-varemærkesystemet reelle fordele. De letter økonomien, mindsker omkostninger og forenkler processen på mange planer.

• Hvordan skal jeg fremlægge beviser?

  Beviser, der vedlægges indgivelser, skal være tydeligt navngivet og indekseret og have tydelige referencer. De nye regler om bilag afspejler i høj grad Rettens regler (C.2., Bilagsfortegnelse og C.3., bilag).

• Hvordan har kommunikationen med EUIPO ændret sig?

  Kontorets kommunikationsmidler er blevet ændret for at tage hensyn til udviklingen inden for informationsteknologien. Dette gælder i særdeleshed følgende:

  • Forældede former for kommunikation er blevet fjernet, nemlig personlig levering og aflevering i postboks på kontoret.
  • "Elektroniske kommunikationsmidler" defineres bredt, så det nu dækker fax og potentielt mange andre typer medier. Den administrerende direktør bestemmer, i hvilket omfang og under hvilke tekniske betingelser disse medier kan anvendes, og brugerne vil blive informeret om eventuelle ændringer, når tiden er inde.
  • Særlig omtale af telekopimaskine og andre tekniske kommunikationshjælpemidler – som dækker faxer – er blevet fjernet fra den afledte lovgivning (men se det foregående punkt om "elektroniske kommunikationsmidler").
  • "Kurér" er blevet indført specifikt som et kommunikationsmiddel til og fra kontoret sammen med kommunikation via post.
• Kan jeg stadig bruge fax?
  • Fra den 1. oktober 2017 falder fax – ligesom User Area (e-indgivelse) – ind under definitionen på "elektronisk" kommunikation, hvilket vil sige, at det nedsatte gebyr for elektroniske EU-varemærkeansøgninger og -fornyelser i bilag I til varemærkeforordningen vil gælde for fax.
  • Fra den 1. januar 2018 vil fax imidlertid ikke længere kunne anvendes til indgivelse af EU-varemærkeansøgninger eller -fornyelser undtagen som et backup-system i tilfælde, hvor e-indgivelse ikke kan anvendes på grund af tekniske fejl. I sådanne tilfælde kan ansøgere sikre en indgivelsesdato pr. fax, hvis de: I) for EU-varemærkeansøgninger genindsender den samme ansøgning via e-indgivelse inden for tre arbejdsdage, ii) for EU-varemærkefornyelser indsender ansøgningen om fornyelse pr. fax senest tre arbejdsdage inden udløbet af den oprindelige eller forlængede fastsatte tidsfrist for fornyelse. Disse bestemmelser er fastlagt i den administrerende direktørs afgørelse nr. EX-17-4.