SMV-fonden Ideas Powered for Business 2022
Indkaldelse af forslag — GR/001/22 (SMV-fonden Ideas Powered for Business)
Finansiering gennem denne indkaldelse af forslag under SMV-fonden støttes af Europa-Kommissionen og EUIPO. Det sker i form af IP-vouchere til medfinansiering af IP-relaterede aktiviteter (IP Scan og varemærke- og designbeskyttelse i og uden for EU) og patentrelaterede aktiviteter.
På denne side finder du:
- indkaldelsen af forslag og bilagene
- tidsplanen for indsendelse og evaluering og for meddelelse af resultater
- et link til spørgsmål og svar
- et link til SMV-fond-webstedet med detaljeret information og adgang til ansøgningsformularen.
Vi anbefaler på det kraftigste, at du læser de officielle oplysninger om denne indkaldelse af forslag, før du indsender din ansøgning. De kan downloades i feltet nedenfor. Husk, at din virksomhed skal falde ind under den officielle definition på en SMV, for at du kan ansøge om denne ordning.
Tjek Europa-Kommissionens brugervejledning til definition af SMV'er (tilgængelig på alle EU-sprog), hvis du er i tvivl.
Bemærk venligst, at den autoritative informationskilde er den engelske udgave. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem oversættelserne og den engelske udgave har den engelske udgave forrang.
Ændringsforslaget vedrører forhøjelsen af budgettet i forbindelse med voucher 1 med 10 000 000 EUR til et maksimumsbeløb på 25 000 000 EUR.
Tilpasningen af indkaldelsen af forslag fremgår af ændringsforslaget.
Bilag til indkaldelsen af forslag
Liste over maksimumsbeløb pr. EU-land for IP Scan Vis |
Udelukkelsessituationer Vis |
Erklæring for repræsentanter Vis |
Skabelon til tilskudsafgørelse (voucher) Vis |
Tidsplan og retningslinjer
Indkaldelsen af forslag vil følge nedenstående tidsplan:
Indsendelsesperiode for indkaldelsen |
10.1.2022-16.12.2022 |
Indsendte ansøgninger evalueres i løbet af denne periode |
Ugentlig skæringsdag: hver fredag |
Evaluerings- og meddelelsesperiode |
10 arbejdsdage fra skæringsdagen |
Den ugentlige skæringsdag betyder, at alle ansøgninger indsendt i løbet af den foregående uge gennemgår evalueringstrinnet.
I tilfælde af, at kontoret kontakter ansøgeren under evalueringsprocessen for at anmode om supplerende oplysninger, træder suspensionen afevaluerings- og meddelelsesperioden i kraft på den dato, hvor kontoret sender anmodningen. Perioden genoptages fra den dato, hvor de ønskede oplysninger eller reviderede dokumenter modtages.
Ansøgere vil blive underrettet individuelt om resultaterne af evalueringsprocessen via e-mail til kontaktpersonerne angivet i e-formularen. Det er således ansøgerens ansvar at oplyse den korrekte e-mailadresse på kontaktpersonen/-personerne.
Denne meddelelse vil indeholde følgende:
- For ikke-udvalgte ansøgere: årsagerne til den negative afgørelse
- For udvalgte ansøgere: bekræftelsen på den positive afgørelse og en kopi af tilskudsafgørelsen (VOUCHEREN) som bilag. Hvis du har ansøgt om voucher 1 og voucher 2, vil du modtage to separate tilskudsafgørelser — én pr. voucher.
Husk, at vouchere ikke har tilbagevirkende kraft, og at omkostninger til aktiviteter, der er udført før meddelelsen af tilskudsafgørelsen, ikke kan refunderes.
Hvis alle midlerne opbruges inden udløbet af indsendelsesperioden for indkaldelsen, vil onlineansøgningssystemet blive lukket, og ansøgerne vil blive informeret herom på SMV-fond-webstedet.
Spørgsmål og svar
Eventuelle specifikke spørgsmål vedrørende denne indkaldelse bedes rettet til EUIPO's informationscenter på:
Se venligst FAQ'en, hvor kontoret regelmæssigt offentliggør svar på alle indsendte spørgsmål for at sikre, at alle potentielle ansøgere behandles ens.