Proceduremæssige ændringer

Oversigt

Påberåbelser af prioritet skal indgives sammen med EU-varemærkeansøgningen (før kunne sådanne påberåbelser gøres efter ansøgningens indgivelse). Dokumentationen til støtte for påberåbelsen skal indgives senest tre måneder efter ansøgningsdatoen (tidligere inden tre måneder efter modtagelsen af prioritetserklæringen). Hvis sidstnævnte dokumentation ikke er på kontorets sprog, er det nu valgfrit for kontoret at anmode om en oversættelse af denne dokumentation.

En yderligere ændring i kontorets praksis er, at påberåbelser af prioritet ikke længere undersøges i væsentlig grad. Det forbliver som "rent" krav, indtil det er påberåbt, og det er nødvendigt at validere det i en sag.

Oversigt

Ansøgere vil have mulighed for at påberåbe sig artikel 7, stk. 3, som en subsidiær eller alternativ påstand, enten ved ansøgningens begyndelse eller senere. Fordelen ved en subsidiær påstand er, at den kun bliver krystalliseret, hvis der er en negativ endelige beslutning om indbygget særpræg. Dette gør det muligt for ansøgeren at udtømme sin ret til at klage i spørgsmål om indeholdt særpræg, før det er nødvendigt at bevise erhvervet særpræg. Dette betyder, at brugerne ikke behøver at pådrage sig bekostningen af indsamling og fremlæggelse af bevis for brug, medmindre det er nødvendigt.

Oversigt

Kravene om antagelse til realitetsbehandling og dokumentation for relative hindringer er blevet ændret for klarhed og for at tage hensyn til den separate grund for geografiske betegnelser, der er indført ved artikel 8, stk. 6, i varemærkeforordningen. Bestemmelserne vedrørende annulleringsprocedurerne er tilpasset indsigelsesprocedurerne, medmindre forskelle er berettiget som følge af deres forskellige karakter. Den delegerede varemærkeforordning indfører rammebestemmelser om forsinket bevis, og kodificerer kontorets praksis ved suspension af tilbagekøb og lukning/fortsættelse af afventende tilbagekaldelse eller ugyldighedsprocedurer.

Oversigt

Et klart eksempel på tilpasning til internettet er, hvor der foreligger beviser for tidligere rettigheder, der er "registreret" (f.eks. registrerede varemærker, visse tegn, der anvendes i forbindelse med handel eller geografiske betegnelser) eller indholdet i den relevante nationale lovgivning fra en online kilde, der er anerkendt af kontoret, indsigeren eller den begærende part i annulleringssager kan fremlægge sådanne beviser ved at henvise til den pågældende kilde.

Til dette formål anerkender kontoret alle databaser i de nationale og regionale EU-IP-kontorer, og TMview kan accepteres som en portal, hvorved de nationale kontorer kan "tilgås".

Oversigt

Fra og med den 1. oktober 2017 kan de fleste typer af beviser fortsat indgives på et hvilket som helst officielt EU-sprog. Hvor det anvendte sprog i underbyggende beviser (undtagen certifikater vedrørende ansøgning, registrering og fornyelse eller relevante lovbestemmelser) ikke er proceduresproget, vil der nu kun blive krævet en oversættelse på kontorets anmodning – på egen foranledning eller efter begrundet anmodning fra den anden part. Bevis for opnået fornødent særpræg eller renommé ville falde ind under denne kategori.

Dog skal underbyggende beviser (certifikater vedrørende ansøgning, registrering og fornyelse eller relevante lovbestemmelser) stadig indsendes på proceduresproget (eller oversat til dette sprog) inden for den fastsatte frist for underbygning.

Derudover er standarden for oversættelse i artikel 25 i gennemførelsesforordningen mindre krævende end tidligere. Hvis en part har tilkendegivet, at kun dele af dokumentet er relevante, kan oversættelsen begrænses til disse dele.

Disse ændringer giver brugerne af EU-varemærkesystemet reelle fordele. De letter økonomien, mindsker omkostninger og forenkler processen på mange planer.

Oversigt

Hvis en agent eller repræsentant registrerer et EU-varemærke uden indehaverens samtykke, er indehaveren berettiget til at kræve, at EU-varemærket overdrages til denne (medmindre agenten eller repræsentanten kan retfærdiggøre sin handling). Tidligere var indehaverens retsmiddel i henhold til varemærkeforordningen at få varemærket erklæret ugyldigt.

Denne nye overdragelsesproces i varemærkeforordningens artikel 21, stk. 2, litra a), vil følge samme procedure som ugyldighedssager i henhold til artikel 60 i varemærkeforordningen. For handlinger, der indledes den 1. oktober 2017 eller derefter, vil overdragelse være et alternativt retsmiddel til at ugyldiggøre et varemærke. I forbindelse med sådanne handlinger kan den, som anmoder om ugyldighedserklæring, tilslutte sig anmodningen om overdragelse med et krav om ugyldighedserklæring af andre grunde i samme ugyldighedshandling. I disse tilfælde undersøger kontoret først anmodningen om overdragelse (medmindre der foreligger en gyldig absolut ugyldighedsgrund i henhold til varemærkeforordningens artikel 59, stk.1, litra a), hvor denne grund i så fald vil blive undersøgt først).

Oversigt

Kontorets kommunikationsmidler er blevet ændret for at tage højde for it-udviklingen. Navnlig:

• er utidssvarende kommunikationsformer blevet fjernet, dvs. personlig levering og postboksaflevering hos kontoret
• er "elektroniske midler" defineret bredt. Den administrerende direktørs afgørelse nr. EX-17-4 om kommunikation med elektroniske midler fastsætter, i hvilket omfang og under hvilke tekniske vilkår disse medier må anvendes.
• Kurérpost er blevet indført specifikt som middel til kontorets kommunikation på linje med post.
• Ikrafttrædelsen af den administrerende direktørs afgørelse nr. EX-20-9 betød en væsentlig ændring af kontorets officielle kommunikationsmidler. Fra den 1. marts 2021 kan fax ikke længere anvendes som middel til at kommunikere med EUIPO. Afgørelsen er begrundet i den kendsgerning, at fax teknisk set ikke længere er et pålideligt kommunikationsmiddel, og i målsætningen om at stille de nyeste kommunikationsværktøjer til rådighed for vores brugere.

Oversigt

Den delegerede varemærkeforordning konsoliderer bestemmelser vedrørende appelkamrene, der tidligere var spredt over forskellige kilder, herunder Kommissionens forordning (EF) nr. 216/96 (appelkamrenes procesreglement). De primære præciseringer og ændringer vedrører indholdet af begrundelsen og af svaret, kontraappeller, påberåbelser og faktiske omstændigheder eller beviser, der blev indgivet for første gang for appelkammeret, nye absolutte hindringer, hævdet af appelkammeret, fremskyndede sagsgange, og organisationen og opbygningen af appelkamrene.

Oversigt

Både gennemførelsesforordningen til varemærkeforordningen (EUTMIR) og den delegerede varemærkeforordning (EUTMDR) træder i kraft den 1. oktober 2017. Der gælder dog stadig specifikke bestemmelser for visse sager, som er indledt inden denne dato, indtil de er afsluttet. Begge forordninger indeholder derfor detaljerede overgangsbestemmelser om, hvornår de nye procedureregler gælder for sager. Reglen er, at begge forordninger finder anvendelse på igangværende sager fra 1. oktober 2017, medmindre andet er fastsat. Se alle overgangsbestemmelser i denne tabel.

Følgende kan især være relevant: