.eu-domænenavne
Virksomheder, enkeltpersoner eller organisationer, der er hjemmehørende i Den Europæiske Union eller i Island, Liechtenstein eller Norge, kan registrere et .eu- eller .ею-domænenavn.
Registrering af et .eu-domænenavn, som er identisk med dit varemærkes navn, styrker de intellektuelle ejendomsrettigheder, der er knyttet til det, og forhindrer enhver anden person i at registrere et .eu-domænenavn, der er identisk med dit varemærke.
EUIPO bruger WHOIS-databasen til at informere brugerne om, hvorvidt det .eu-domænenavn, der er identisk med deres varemærke, er tilgængeligt. Det gøres til allersidst i forbindelse med den elektroniske ansøgning. Brugerne kan desuden oprette varslinger i indstillingerne i User Area og eSearch, så de bliver informeret, når der registreres et .eu-domænenavn, der er identisk med deres varemærke.
Vær opmærksom på, at du skal registrere et .eu-domænenavn via akkrediterede topdomæneadministratorer (en liste over disse findes på topdomæneadministratorwebstedet).
EUIPO samarbejder med EURid om at levere information om .eu-domænenavne og deres tilgængelighed. Formålet med dette samarbejde er at skabe bevidsthed for at beskytte EU-varemærkeindehaveres intellektuelle ejendomsrettigheder.
Informationen leveres fra WHOIS-databasen. EUIPO er dog på ingen måde ansvarlig for indholdet, nøjagtigheden og de tilknyttede oplysninger.
EURid er topdomæneadministratoren for .eu- og .ею-topdomænelandekoderne og er udpeget af Europa-Kommissionen. Mere information.
Du kan registrere dit .eu-domænenavn hos en hvilken som helst akkrediteret .eu-topdomæneadministrator.
Ved at oprette en varsling vil du blive informeret, så snart der registreres et .eu-domænenavn, som anses for at være identisk med dit eller dine registrerede EU-varemærker.
Gå ind i User Area på EUIPO's websted og klik på fanen "Varslinger".
Muligheden for at oprette en varsling om .eu-domænenavne findes under fanen "Konfiguration".
Der kan kun oprettes én varsling om .eu-domænenavne pr. EU-varemærke.
Du kan finde mere information om indstilling af varslinger her.
Klik på krydset i kolonnen "Handlinger" for at slette varslingen